Er det så nu...?

Vi har gået og ventet - meget - min hustru og jeg... Og nu er det endelig så vidt!

Faktisk var det egentlig så vidt for 15 dage siden. I hvert fald ifølge målingerne og beregningerne. Men det har alligevel ladet vente på sig. Som om vi ikke havde ventet længe nok i forvejen!

Men nu er vi der! I dag skal hun sættes i gang! Og måske kommer den lille ny - den første - til verden senere i dag?! Allerede i dag... Synes pludselig at det er tæt på. Og så alligevel... Tiden har stået stille den sidste måned. Helt stille. Den gør det faktisk stadig lidt - på en eller anden måde... Jeg har forholdt mig til alt, hvad jeg kunne forholde mig til - mange gange. Og én gang til. Og tænkt, at i morgen bliver det så måske dagen. Og så alligevel ikke. Men så senere i dag da måske?! Men nej...

Nu er vi så så vidt. Og vi er lykkelige. Og den smule ventetid?! Herregud... Det kunne jo have været meget værre :-)

Sidst jeg var her, tog jeg lige til frokost. Nu er jeg tilbage - som husbond.

Og næste gang jeg er her, er jeg jo nok far. For første gang i mit liv. Det er stort!