24. januar 2009

TV-vært fik øretæver af DR

Sådan lød en overskrift på TV2's TVtid i dag. Jeg tænkte, det må være Huxi. For her havde jeg jo netop siddet og rost ham overfor Babe'en for at have humor, overskud, være veltalende og improvisatorisk - og så tager han bare ikke rigtig stikket hjem som vært for P3 Guld.

Kan i baggrunden høre, at hans kolleger alligevel roser ham højt. Men hør nu her folkens. Lyt til hvad Thomas Blachman sagde til Teresas veninde i X-Factor i går. Hvis hun synger røvdårligt, så lad være med at fortælle hende, at hun synger så gudesmukt, at hun bare stille sig op foran hele verden og vise, at nå nej, det gjorde hun nok ikke alligevel. Nok ikke det bedste boost til selvtilliden, vel? Huxi ved formentlig også godt, at det ikke var hans bedste performance. Og jeg gætter på, at han har nosser nok til at få det at vide. Hvis han får chancen igen næste år, så bare relax Huxi. Du kan sagtens bære den hjem uden at klamre så hårdt om manus.

Men okay, "øretæver" var på den anden side måske også lige i overkanten. Det må jeg læse. Klik. Øv. Det var slet ikke øretæver til Huxi (hvad han sådan set heller ikke havde fortjent). Det var til gengæld noget helt andet, og - indrømmet - en arguably (har vi et godt dansk ord herfor?) fundamentalt væsentligere problemstilling, der havde ført til øretæverne.

Adam Holm havde åbenbart formastet sig til at have en holdning i en kronik i Politiken. Om Israel-Palæstina konflikten. Fy! Det kan man naturligvis ikke... (Man kan naturligvis diskutere værdien af en kronik uden holdning. Men det er en anden snak.)

Palæstinenserne er de undertrykte, og Israel er undertrykkerne. Sådan er det. Og sådan har det været i mange år. Det må være vores fælles udgangspunkt for dialog. Alt andet er et partsindlæg. Og partsindlæg har per definition ingen gyldighed. Det siger vores regering selv. Og det er jo trods alt dem der bestemmer her i landet. Over hvad som helst, hvis der er nogen der skulle være i tvivl om det.

Nå men, tilbage til Adam. I sin kronik stiller han åbenbart spørgsmål ved, om det nu også altid kun er den ene part i denne langvarige konflikt som skal klandres for tingenes tilstand. Er det altid kun Israel, der er for meget? Mens Palæstina jo er de undertrykte og langt underlegne i militær styrke og allerede derfor ikke kan være for meget. Heller ikke selvom en lille bitte bombe (der tilmed er meget mindre end dem, de andre skyder med) rammer en lille bitte smule uskyldige? Og de andre fører vist i øvrigt også stadig stort på den konto.

Adam: "Israels fremfærd i Gaza er til diskussion. Det skal den også være. Helt enig! Ødelæggelsen af vigtige dele af infrastrukturen i Gaza, afskæring af forsyningslinjerne, den voksende humanitære krise, manglen på medicin, vand og elektricitet, er det retfærdige handlinger over for en allerede ualmindeligt hårdt prøvet befolkning? Natuligvis ikke. Det er rent og skært modbydeligt.

Jamen, så har vi jo ligesom taget stilling i den sag. Og hvis vi er kritiske overfor Israel, så kan vi jo ikke samtidig være kritiske overfor Palæstina, vel? For hvem holder vi så med?

Kun en hjerteløs satan vil mene, at dét er retfærdigt. Og jeg er indbildsk nok til at tro mig hverken hjerteløs eller satanisk. Så hvordan har krigen været forsvarlig, måske ligefrem ’retfærdig’? Jamen, det har den naturligvis heller aldrig været. Har den?

Der eksisterer jo ingen reel trussel mod Israel, sådan som adskillige kritikere herhjemme synes at mene. Ingen trussel? Adskillige tusinde raketter affyret mod områder i det sydlige Israel. Har det intet af sige?" Nå okay. Så de andre har altså ikke bare siddet ovre i hjørnet og tegnet?

"Har vi lige oplevet et stykke hykleri i mesterklasse?" Ja tak, det tror jeg da vist nok - igen (suk...)!

Adam har i samme ombæring en... hmm... opfordring til journaliststanden i al almindelighed: "Man kan da glimrende tage bladet fra munden og rette en bredside mod Israels militære kurs. Det gør eksempelvis avisen Ha’aretz, men selv når den på lederplads lader fordømmelserne hagle ned over de formastelige i den politiske top og militære ledelse, husker den at sondre mellem Israel, jøder, den israelske hær osv.

Det er disse nuanceringer, som Ha’aretz bærer på rygraden, der ofte mangler i de europæiske medier, og som derfor gør det til en vanskelig, men så meget desto vigtigere manøvre at føje et ’men’ til historierne fra Gaza." Måske er det ordet 'nuancering', der er for svært? Eller også er der kun sort og hvid tilbage i farveæsken?

Tilbage til hykleriet. Vi har som bekendt nogle herhjemme som excellerer i den disciplin. De har ovenikøbet valgt samme karrierespor - formentlig for at gøre det lettere for os andre at følge med. Deadline i går. Om hovedbeklædning i de danske retssale. Og kors i Domstolsstyrelsens emblem. Det sidste havde Dansk Folkeparty vist tilsyneladende ikke lige opdaget inden seneste fremrykning i deres korstog. Indslaget taler for sig selv (ca. 2:00).

Citat (Marlene Harpsøe, DF) - i landsdækkende TV bemærkes (ca. 4:00): "Det er jo ikke et problem som vi i regeringen og Dansk Folkeparti har skabt. Problemet, det er jo skabt hos Domstolsstyrelsen i og med, at de har indstillet, at muslimer skal have lov til at bære hovedtørklæde, hvis de fungerer som dommere i en dansk retssag. Og det går fuldstændig imod hele opfattelsen af retfærdig rettergang og så videre, og så videre i forhold til vores danske retssystem." Der tabte du mig godt nok Marlene?! Og det der "og så videre, og så videre" var da heller ikke helt overbevisende, eller hvad?

Tilbage til topic.

Adam har udtalt sig om noget, han helt åbenlyst ved noget om og har en holdning til. Det må han ikke. Siger DR. Fordi han er studievært. Og så tror seerne jo bare, at han har en holdning. Og det dur naturligvis ikke. Det kan vi ikke kapere. Og det kan DR jo for så vidt jo have ret i. Den gennemsnitlige TV-seer kan formentlig ikke kapere for mange farver på paletten.

Men det kunne jo også være, at Adam selv kunne skille de to ting ad. Når han er studievært, så stiller han kritiske spørgsmål til sine interviewofre. Elsker det ord. 'Ofre'. Yeah! Vi vil ha' skarpere spørgsmål og mere blod! Og det er jo i virkeligheden ikke så kompliceret. Der er to ofre (MUAHAHA!) i studiet. De mener noget forskelligt om det samme emne. Først er man Rasmus Modsat over for den ene. Og så overfor den anden. Slut prut. Kritisk og oplysende.

Derefter sætter man sig hjem til skrivebordet og skriver en kronik, fordi man ønsker sig en mere nuanceret (slå det op, journalisttyper!) skildring af virkeligheden i medierne.

Come on DR. Tro da så meget på jeres medarbejdere. Og så støt op om, at de naturligvis - som de nuancerede (så er den vist ved at være på plads, ik'?!) personer de er - har holdninger (for I ansætter naturligvis kun hele, komplekse, vidende personer med holdning og kant - ik'...?!). Og det er I stolte af.

Men nej nej. Hør her nu, klogetyper. Vi gider simpelthen ikke at høre på flere folk, der har et eller andet niveau af viden om det de snakker om. Så luk røven! Vidensfascister.

- Spladi

Ingen kommentarer: